Ønsker du at bestille en kagemand til en fødselsdag eller en anden festlig begivenhed, så er du kommet til det helt rette sted. Hos Kaj’s bageri har vi bagt brød og kager i mere end 100 år, og vi er en stolt, traditionel og familiedrevet bager.
Vi har butikker i henholdsvis Sønderborg og Broager, og vi er kendt i vores lokalsamfund som værende ”den gode bager”. Vores kundekreds er derfor meget loyal og fordeler sig på hele Als, i Gråsten og i de omkringliggende byer. Hos os er alle dog velkomne, og vi er altid rigtig glade for både at se nye og velkendte ansigter i vores bageri.
Vælg mellem forskellige typer dej
Vi ved, at der er mange forskellige ønsker til, hvilken dej en kagemand skal være lavet af, og derfor tilbyder vi flere forskellige muligheder. Når du bestiller en kagemand hos os, kan du vælge mellem følgende dejtyper:
- Traditionel wienerbrød
- Brunsviger
- Vandbakkelse
- Chokoladekage
Hvad koster en kagemand?
Hvor meget en kagemand hos os koster afhænger blandt andet af, hvor stor den skal være (hvor mange personer der skal være til), og hvilken type dej du vælger. Vi tilbyder attraktive priser uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores råvarer.
Kontakt os og bestil en kagemand eller kig forbi
Har du nogle spørgsmål omkring de forskellige dejtyper eller muligheder for pynt, eller ønsker du at bestille en kagemand, er du velkommen til at kontakte os på telefon 74 46 73 62 (Stationsgade - Sønderborg), 74 48 68 04 (Dybbølgade - Sønderborg) eller 22 10 00 22 (Storegade - Broager).
Alternativt kan du også skrive til vores e-mail info@kajsbageri.dk eller kigge forbi en af vores butikker, hvis det passer dig bedre. Fortæl os om dine ønsker og behov, så beregner vi en god pris til dig på den ønskede kagemand.