Af Jesper Johannsen
Den første generation af bagere i familien var Johannes Johannsen, født i Blans d.1 juni 1884. Han var min oldefar.Af gode grunde har jeg ikke kendt min oldefar og min far var kun et barn, da min oldefar afgik ved døden, så det er lidt begrænset hvad jeg kan fortælle om ham.
Oldefar købte i begyndelsen af året 1907 ejendommen på Stationsgade 27. I huset blev der etableret butik og café. Han byggede en længe til huset, hvor selve bageriet skulle ligge, samt et udhus. Bagerbutikken åbnede han d.1 april 1907. En ny ovn var blevet installeret. I denne blev der fyret op inde i selve ovnen. Når ovnen var varm, blev alt fejet ud, først med en kost og derefter med en våd svaber, og nu var ovnen så klar til bagning.
Min oldefar giftede sig med Anne-Marie jurgensen fra Hokkerup. De fik tre drenge. Peter Johannsen, min farfar født d. 27 maj 1908. Frederik Johannsen født d. 2 maj 1911 og Johannes Johannsen, født d. 3 september 1918. Sønderjylland var jo på det tidspunkt tysk, og min oldefar aflagde ”Meisterprufung” i Flensborg.. Det skete d. 28 januar 1914. Vi mener, at det har været en lov, at man skulle aflægge denne prøve, for at man kunne oplære lærlinge.
Johannes og Anne-Marie grundlæggerne af bageriet.
I året 1923 bygges der en ny ovn i bageriet, en såkaldt herdovn. Denne ovn var i brug indtil min mor og far renoverer bageriet i 1976. Min oldefar blev syg i en meget ung alder og måtte i 1935 overlade roret til min farfar. D. 1 januar 1935 begyndte min farfar som bagermester. Han havde forinden arbejdet som svend hos Café Hansen i Aabenraa.Det var her han mødte min farmor, der arbejdede samme sted som servitrice i cafeén. Peter Johannsen blev gift med Helene Johanning fra Tråsbøl. De drev forretningen i Sottrup, som forpagter, indtil året 1937. På det tidspunkt var min oldefar blevet rask, mente man, og han overtog selv bageriet igen. Bageriet omkring 1930
Farfar og farmor stod nu uden bageri, men der meldte sig straks en anden mulighed, idet bageriet i Nybøl var til forpagtning. Mine bedsteforældre blev der i fem år, indtil 1942.
Min oldefar var imidlertid alligevel ikke så stærk, og han døde d. 23 juli 1940, kun 56 år gammel. Min oldemor drev herefter forretningen videre, sammen med den yngste søn Johannes, indtil d. 1 januar 1942, hvorefter Peter og Helene køber barndomshjemmet og flytter tilbage til Vester Sottrup.
Peter og Helene for også tre børn. Edith Johannsen, født d. 10 september 1934. Derefter kom et tvillinge par, Kaj Johannsen (min far) og Gunnar Johannsen, født d. 16 august 1938. Det bliver til mange dejlige år for familien Johannsen, og da min far jo stadig er still going strong, er beretningerne fra den tid fra første hånd. De tre børn, Edith, Gunnar og Kaj vokser op i det lille hyggelige og trygge hjem i bageriet i Vester Sottrup.
Min søster og jeg har hørt historien igen og igen, Vi elskede når far fortalte om ”gamle dage” og om beretningerne om det gamle Vester Sottrup, den lille skole, barnegården, kroen og så videre.